Ingredienser
Bearnaise essens
- ½ dl hvidvinseddike
- ½ dl vand
- 3-4 stænger estragon eller 1 spsk tørret
- ½ finthakket løg eller 1 skalotteløg
Sauce
- 4 spsk bearnaise essens
- 250 g smør
- 4 æggeblommer pasturiserede
- Salt, peber
- Citronsaft
- Friskhakket estragon eller tørret

Først laves essensen.
Løg pilles og hakkes groft.
Hæld i en lille kasserolle sammen med vand, hvidvinseddike og estragon.
Lad det reducere til du har ca. halvdelen tilbage det tager få min ved middel varme.
Sigt og sæt til side.
Hæld smør i en kasserolle og lad det smelte ved middel varme.
Når det hele er smeltet slukkes varmen og du lader det stå i 2 min så vallen falder til bunds.
Hæld forsigtigt den klarede smør over i en lille kande.
Den må gerne være lun når du pisker saucen sammen.
Så går vi i gang med selve saucen.
Sørg for at have alle ingredienserne klar:
Den klarede smør, æggeblommer slået ud i en skål, essens i en lille beholder og salt/peber samt citron til at smage saucen til med.
Hav en bordskåner stående ved siden af komfuret så du kan sætte din varme kasserolle mens du pisker.
Sæt en kasserolle på middel varme.
Hæld essens og æggeblommer i kasserollen og pisk luftigt, og nu skal du piske til den er helt færdig.
Når æg og essens har fået lidt varme vil det tykne en smule og nu begynder du at hælde smør i mens du pisker.
Tag gryden af varmen og sæt den på en bordskåner.
Hæld ca. 1 spsk smør i af gangen indtil det samler sig.
Forsæt sådan indtil der ikke er mere smør.
Til slut når den er klar tilsættes de friske urter, og smages til med salt, peber, citron.
Server straks!