6-8 pers.
Ingredienser
- 2 pakker Ladyfingers, jeg brugte 3 enkelte lag
- 6 pasteuriserede æggeblommer
- 120 g flormelis
- 2 tsk vaniliesukker
- 2½ dl piskefløde
- 3 æggehvider (pasteuriserede)
- 2 bæger mascarpone ost
- ca. 1½-2 dl stærk kaffe
- Kahlua eller anden likør (Marsala, Galliano etc.)
- Usødet kakao, sigtet

Æggeblommerne piskes godt med flormelis og vanillesukker, til det bliver en tyk æggesnaps.
Pisk god med en el-mikser, så sukkeret er godt opløst!
Pisk æggehviderne helt stive og pisk også fløden stiv.
Bland mascarpone med æggesnapsen (her brugte jeg el-mikser på LAVESTE hastighed), til det er godt blandet uden klumper.
Vend fløden i med en dejskraber med lette tag og vend også de stiftpiskede æggehvider i.
Hæld kaffen i en dyb tallerken og dyp hurtigt ladyfingers i, en efter en og læg dem i et halvdybt firkantet fad – tæt ved siden af hinanden.
Dyp dem hurtigt i kaffen så de ikke suger for meget væde, men alligevel får lidt kaffesmag.
Jeg syntes at det var hurtigst og nemmest at gøre, hvis kaffen var i en dyb tallerken.
Dryp lidt likør over og fordel et lag af mascarpone-blandingen.
Læg igen et lag Ladyfingers hurtig dyppet i kaffe og dryppet med likør, slut af med et lag mascapone-blanding.
Glat det ud og stil det i køleskab i ca. 6 timer.
Kan også stå natten over.
Drys med usødet kakao inden servering.