Dessert

Pærer med Nøddecrumble

4-5 pers.

Ingredienser

  • 6 pærer, skællet, halveret og udkernet
  • 75 g blandede nødder (jeg valgte mandler og hasselnødder)
  • 75 g blødt smør
  • 50 g rørsukker
  • 50 g marcipan
  • 50 g mel
  • 25 g havregryn
  • Smør til formen

Smør en form og læg pærerne ned i.

Pisk smør og sukker sammen med en el-mikser, til det er rigtig godt pisket sammen.

Tilsæt marcipan og pisk igen. Rør mel og havregryn i.

Kom nødderne i en foodprocesser eller blender og hak dem groft, dette kan også gøres med en kniv.

Tilsæt nødderne og bland det hele godt sammen. Fordel crumble dejen over pærerne.

Hertil kan retten forberedes, bare dæk den til og stil den i køleskabet til den skal bruges.

Forvarm ovnen til 200¤ c (varmluft) og bag i 10-15 minutter, til crumble-dejen er gylden.

Server med Creme Anglaise (se opskrift her nedenunder).

Creme Anglaise, 4 pers

  • 1½ dl piskefløde
  • 1½ dl sødmælk
  • 2 æggeblommer
  • Korn af 1 stang vanilje
  • 20 g rørsukker

Varm mælk, fløde, vaniljekorn og den tomme vaniljestang op i en gryde, det skal endelig IKKE koge, bare varmes op til lige under kogepunktet.

Pisk imens æg og sukker med en el-mixer, til det er tykt og luftigt.

Fisk den tomme vaniljestang op. Hæld den varme fløde-blanding i i en tynd stråle,

mens der piskes godt med et piskeris.

Hæld blandingen tilbage i gryden og stil tilbage på varmen.

Lad det varme op igen, til det tykner lidt (igen, det skal ikke koge), rør i det hele tiden så det ikke brænder på.

Hæld i en kande, dæk til og stil i køleskabet, så det kan køle helt af.

Kan bruges til alt muligt, såsom frisk frugt, tærter osv.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Dette website anvender cookies. Ved at klikke på dette website accepterer du vores brug af cookies.