20 stk.
Ingredienser
Udstyr
- Kugleform af silikone ligesom til chokolader
Karamelbund
- 1 dl piskefløde
- ½ dl lys sirup
- 2 spsk. glukosesirup
- ½ dl sukker
Fyld
- 20 hasselnødder afskallede
- 100 g nougat
- 50 g mørk chokolade ca. 60 %

Bland alle ingredienserne til karamellen i en stor skål, som kan tåle at komme i mikroovnen.
Karamellen bliver meget varm så den skal den også kunne tåle.
Blandingen koger meget op, så skålen skal være stor.
Sæt skålen i mikroovnen på fuld effekt (700W) i 5 minutter.
Rør rundt i skålen og giv det yderligere 2 minutter.
Tjek eventuelt om karamellen er færdig ved at dryppe lidt karamel ned i et glas med koldt vand.
Lad det ligge i cirka 30 sekunder, når du tager det op skal karamellen kunne formes til en kugle men stadig være let blød i det.
Hæld karamellen i din silikoneform. Læg en hasselnød i hvert hul oveni karamellen.
Stil på køl i cirka 15-20 minutter. Smelt nougaten og den mørke chokolade.
Fordel nougaten i formen ovenpå karamellen. Sæt dem i køleskabet i cirka 15 minutter.
Sæt en klat med smeltet mørk chokolade ovenpå hver toffifee. Den skal ikke helt ud til kanten, blot i midten.
Sæt dem på køl til de har sat sig helt på 15 minutter cirka.