8 pers

Ingredienser

Marengsbunde

  • 6 æggehvider
  • 200 g hvidt sukker
  • 200 g flormelis
  • Lidt pink pastafarve

Hindbærskum

  • ½ vanillestang
  • 2 spsk. flormelis
  • 250 g friske hindbær
  • 5 dl piskefløde
  • Lidt pink pastafarve

Pynt

  • 500 g friske blandede bær
  • Evt. friske rosenblade

Marengsbunde

Pisk æggehviderne skummende og tilsæt det hvide sukker lidt ad gangen, mens der piskes på fuld kraft med en håndmixer eller på røremaskine ved middelhastighed.

Når marengsmassen er fast og laver tydelige toppe, er den klar.

Sigt flormelissen og vend den i massen til en glat marengs.

Del marengsmassen i tre lige store dele, som indfarves i 3 nuancer af pink.

Kom marengsen i 3 sprøjteposer og sprøjt 3 ensartede bunde op på hvert sit stykke bagepapir.

Lad bundene hvile 15 min. inden de bages.

Sæt bundene i ovnen ved 110¤ c og bag dem ca. 1 ½ time, til de slipper papiret.

Lad marengsbundene køle helt af.

Hindbærskum

Flæk vanillestangen og skrab kornene ud.

Mos kornene sammen med flormelissen og hindbærrene til en grov hindbærmos.

Pisk fløden fast og vend den i hindbærmosen.

Del hindbærskummet i 3 lige store dele, som indfarves i 3 forskellige nuancer af pink.

Samling af kagen

Læg bundene sammen med hindbærskum og friske bær i farveskalaen fra mørk pink til lyserød øverst.

Dekorer toppen med bær og eventuelt rosenblade. Slip fantasien løs.

Dette website anvender cookies. Ved at klikke på dette website accepterer du vores brug af cookies.