8 stk
Ingredienser
Vandbakkelser
- 150 g smør
- 1 tsk. sukker
- 3 dl vand
- 150 g hvedemel
- 4 æg
Kirsebærfyld med portvin
- 200 g syltede kirsebær uden saft
- 1 dl portvin
- 1 spsk. mørk muscovado sukker
- 1 tsk. maizena majsstivelse
- 1 spsk. vand
Vanillecreme
- ½ vanillestang
- 35 g lyst rørsukker
- 20 g majsstivelse
- 2 spsk. sødmælk
- 2 æggeblommer pasteuriserede
- 2 dl sødmælk
Pynt
- 5 dl piskefløde
- Lidt flormelis

Vandbakkelserne
Kom smør, sukker og vand i en gryde og kog det op.
Kom alt melet i på en gang og pisk dejen igennem i et par min. med et piskeris, mens dejen samler sig i gryden over varmen.
Lad dejen køle lidt af og rør æggene i et ad gangen med en grydeske.
Dejen skal røres rigtig godt sammen efter hvert æg – det er vigtigt, for at undgå at dejen bliver for tynd.
Fyld dejen i en sprøjtepose med glat tylle og afsæt 8 ensartede, runde dej dupper på ca. 7 cm i diameter på en bageplade.
Bag vandbakkelserne ved 200¤ c varmluft i ca. 30 min, til de er jævnt gyldne.
Åbn ikke ovnen, før kagerne er bagt helt færdige – ellers klasker de sammen.
Afkøl dem på en bagerist.
Kirsebærfyld
Kog kirsebær, portvin og muscovado sukker.
Lad det simre i 15 min. Rør maizena ud i lidt vand og jævn kirsebærfyldet med maizenaen.
Køl det helt af.
Vanillecreme
Flæk vanillestangen og skrab kornene ud eller brug vanillepulver.
Mos kornene sammen med en smule af rørsukkeret.
Rør majsstivelsen ud i 2 spsk. mælk og tilsæt æggeblommer, vanillesukker og resten af rørsukkeret.
Rør det godt sammen, til det er jævnt. Kom mælken og den tomme vanillestang i en lille gryde og varm det op til lige under kogepunktet.
Tilsæt æggeblandingen i en jævn stråle, mens der piskes konstant i gryden.
Varm cremen op, til den slår bobler og tykner, mens der hele tiden piskes.
Tag gryden af varmen, fisk den tomme vanillestang op og lad cremen køle i 1 time i køleskabet.
Opbygning
Flæk vandbakkelserne på midten. Sæt en klat vanillecreme på midten af hver.
Læg en rand af kirsebærfyldet rundt om vanillecremen.
Pisk fløden til fast skum, fyld den i en sprøjtepose med stjernetylle og afsæt rand af flødeskum på hver vandbakkelse.
Læg låg på kagerne og dekorer med et drys af flormelis.